FOREDRAG MED HANNIBAL HILDORF
DU ER IKKE ALENE HER…
Et foredrag med Hannibal Hildorf er ikke bare ord fra en scene – det er nærvær, humor, livserfaring og fortællinger leveret med energi og et glimt i øjet.
Det personlige foredrag tager udgangspunkt i Hannibals liv og virke – fra de første år på scenen til et alsidigt liv med musik, underholdning, medier og mødet med mennesker gennem mere end 40 år.
Undervejs fortæller Hannibal åbent og levende om oplevelser, valg, op- og nedture og de uventede drejninger, der har været med til at forme både mennesket og entertaineren.
Bemærk
Varighed Cirka 45 minutter.
Foredraget kan tilpasses det enkelte arrangement og publikum, så indhold, varighed og fokus passer til netop jeres rammer og ønsker.
Og ønsker I lidt ekstra kulør på oplevelsen, kan foredraget krydres med live sang og musik, hvor Hannibal selv optræder med udvalgte numre fra sit musikalske repertoire.
Et underholdende og personligt møde, hvor fortælling, humor, alvor og musik kan smelte sammen til en oplevelse, der bliver husket.
HENRIK WALDORFS DAGBOG
“Henrik Waldorfs dagbog” er en morsom og underholdende bog for mennesker i alle aldre. Den handler om Henrik Waldorf, der har et vandhoved og altid er opsat på sjov og ballade. Han får på en eller anden måde altid rodet sin familie ud i penible situationer. Især hans hidsige far kommer utallige gange på glatis, mens hans enfoldige mor aldrig forstår, hvorfor hans far bliver så gal.
Den, der kan lide Olsen-Banden, vil også synes om “Henrik Waldorfs dagbog”.
KØB BOGEN: Henrik Waldorfs dagbog kan købes online hos bogforhandlere og findes også digitalt som e-bog via iTunes/Apple Books.